|
Sukkerhuset i Brammersgade:
I året 1852 købte klædefabrikant Mads Pagh Bruun et areal af Marselisborg mark, syd for Århus. Byens sydgrænse gik dengang nogenlunde der, hvor jernbanelinien senere kom til at ligge. På grunden blev klædefabrikken "Ny Bruunshåb" opført. Bygningen havde 12 fag og var i tre etager med vandrette murstensbånd under hver vinduesrække. De store vinduer var seks-delte. Den oprindelige facade mod nord er stadig nogenlunde urørt, mens gadesiden senere er ombygget. I 1857 overgik bygningen til sukkerraffinaderi og denne anvendelse har givet bygningen navnet "Sukkerhuset". I 1863 indstilledes sukkerfremstillingen. Efter krigen i 1864 skete en betydelig udvidelse af garnisonen i Århus. Da byen ikke ejede kaserner, blev bygningerne i 1867 lejet til indkvartering og brugt til fodfolk. Bygningerne blev indrettet til kaserne for 70 mand, 30-40 korporaler og 11 underkorporaler, Denne anvendelse varede til 1879, da fodfolket rømmede "Sukkerhuset" og flyttede til den nyopførte kaserne i Høegh Guldbergsgade. Men allerede i 1881 blev "Sukkerhuset" udlejet til indkvartering igen. Det var til 3. Artilleriafdeling, der da forflyttedes til Århus. Mandskabet indkvarteredes foroven. Hestene i nederste etage. På grunden opførte byen senere en feltstald af planker og brædder på en muret fod til artilleriets heste. Stadslæge Hermann Ernst Schmiegelow skrev i en beretning fra 1882, "at sundhedstilstanden i den herværende interimistiske artillerikaserne ikke er god, idet det må anses for forkasteligt at indrette et soverum til mange mennesker over en stald med mange heste." Dette tyder på, at den omtalte feltstald først er opfart efter 1882. I beretningen nævnes ligeledes, at mandskabet en tid blev flyttet ud i teltlejre, og at der senere blev anlagt kloak i kasernen. Artilleriet forblev i "Sukkerhuset" til Langelandsgades kaserne blev taget i brug i 1889. "Sukkerhuset"s militære epoke varede således fra 1867 til 1889.
|
|
|
|
|
||