Søværnet i Århus

Jydsk Marinekommando og marinedistrikt JYLLAND ØST blev den 5. MAJ 1945 etableret i Århus.
Stabene m.v. blev underbragt i "Mercatorhuset" , Havnegade nr. 4 og skibene løb til kaj i bassin I i havnen.
Senere på året flyttede enhederne ti1 en bygning, som var opført under krigen i 1943 og beliggende på Kystværnsvej.

Jydske Marinekommando blev 1. APR 1951 ændret til Bælternes Marinekommando og bevarede denne betegnelse til 1. JUN 1961, hvor Søværnets Operative Kommando blev oprettet.

Marinedistrikt JYLLAND ØST ændrede benævnelse til ØSTJYDSKE Marinedistrikt den 1. MAR 1946 og igen den 1. APR 1951 til LILLEBÆLTS Marinedistrikt, og fra 1. JUN 1961 til LILLE BÆLTS Marinedistrikt og bestod som sådan til 1. OKT 1963, hvor så benævnelsen blev Marinestation Århus.

Pr. 31. MAR 1973 blev Marinestationen nedlagt.

Søværnets operative Kommando var fra oprettelsen i 1961 underbragt i BP-huset på Europaplads 2, 11. etage.
Herfra skete flytning den 1. APR 1973 til kasernen på Kystværnsvej.
 
Marinekasernen rummer også søværnets hjemmeværn, distrikt 1 og kvindeligt marinekorps, distrikt 1.

Kasernen er som omtalt opført i 1943 og husede i starten de såkaldte "Blitzmädel".

Kasernen blev i MAJ 1945 overtaget af søværnet og er i tidens løb ændret i årene 1966/67 og 1972/73, hvor den blev indrettet til Søværnets operative Kommando.

I 1968 blev der bygget en depotbygning øst for kasernen, på den anden side af vejen.

Villa "Centat" på Strandvejen nr. 92 blev også overtaget i 1945 og var bolig for chefen for Søværnets operative Kommando.

Majestæt Dronning Margrethe den Anden inspicerede i 1972 samtlige sejlende enheder ved søværnet ved en parade i Århusbugten.
Kontreadmiral 0. Brinck-Lund havde kommandoen over enhederne.
 

SOK hovedkvarter ligger i dag i Brabrand - Sødalsparken. Operativ- og kommunikationsbunker ligger i Havreballeskoven.

Søværnets Operative Kommando er den danske flådes operative hovedkvarter. Hovedkvarteret har ca. 300 medarbejdere, hvoraf ca. halvdelen er beskæftiget i døgnbemandede vagtfunktioner i operationscentret.
Søværnets Operative Kommandos opgaver er fordelt på to hovedområder. Dels myndighedsopgaver i og omkring de danske farvande og dels deltagelse i internationale operationer.
 
Myndighedsopgaverne omfatter blandt andet farvandsovervågning, suverænitetshævdelse, eftersøgnings- og redningstjeneste, havmiljøovervågning og forureningsbekæmpelse, Vessel Traffic Service, isbrydning samt anden statslig udøvelse af myndighed til søs.

En stor del af disse opgaver gennemføres i nært samarbejde med andre myndigheder i og uden for Forsvaret, herunder Politiet, Søfartsstyrelsen, Farvandsvæsnet, Beredskabsstyrelsen, kommuner, Danmarks Meteorologisk Institut og SKAT mf.
Deltagelse i internationale operationer gennemføres i samarbejde med Danmarks allierede i NATO samt i koalitionssammenhæng og kan omfatte en meget bred vifte af opgaver fra humanitære operationer til egentlige kamphandlinger.
Opgaveløsningen styres døgnet rundt fra Søværnets Operative Kommandos operationscenter, hvor personel fra søværnet og flyvevåbnet koordinerer indsættelsen af skibe og fly.

I forbindelse med løsning af myndighedsopgaverne assisteres operationscentret af to marinedistrikter.
De operative enheder, der er kernen i opgaveløsningen, leveres fleksibelt af de to eskadrer, Søværnets Helikoptertjeneste, Søværnets Frømandskorps samt flyvevåbnet og Marinehjemmeværnet.

Til at understøtte opgaveløsningen har Søværnets Operative Kommando endvidere underlagt en operativ logistisk støttestruktur, der kan indsættes såvel nationalt som internationalt, samt en skole- og uddannelsesstruktur.
I grønlandske og færøske farvande kontrolleres den operative maritime virksomhed af hhv. Grønlands Kommando og Færøernes Kommando.

Marinekasernen i Århus som den så ud fra starten.

Den "nye" kaserne efter en gennemgribende ombygning

Anno 2009

Strandvejen nr. 92 Villa "Centa"

 

SOK hovedkvarter ligger i dag i Brabrand - Sødalsparken. Operativ- og kommunikationsbunker ligger i Havreballeskoven

 
På adressen findes også:
 
 
Søværnets frivillige beredskab 
 
Marinehjemmeværnet løser i tæt samarbejde med søværnet en række opgaver inden for farvandsovervågning, redning og miljø samt bevogtning af søværnets flådestationer og materiel.
 
 
Et effektivt beredskab
Marinehjemmeværnets 30 fartøjer ligger i havne jævnt fordelt over hele landet. Fartøjerne er udrustet med gummibåde, moderne navigations og kommunikationsudstyr samt udstyr til redning og havmiljøopgaver. De frivillige besætninger på fartøjerne er parate til at rykke ud hele døgnet rundt inden for en time. Ofte er fartøjet allerede ude af havnen, en halv time efter alarmen er gået.
 

 

Tilbage

 

xxxxx

 

 

 

 

Læs mere om Århus Officersforening her.....

 

 
 

Tilbage

Kilde, henvisninger & Litteraturliste