|
Infanterikasernen, Høgegh Guldbergsgades
kaserne
De første bygningsarbejder blev dog udført for fodfolket, idet man i årene 1874 - 75 byggede depotbygning, bøssemagerbygning og vognskuret i Høegh Guldbergsgade. Med 1909-loven var til gengæld fodfolkets skole for faste underofficerer ved 6. - 10. Regiment oprettet og fik til huse på Høegh Guldbergsgades kaserne, hvor den 15. til omdannelsen 1921. I årene 1922 - 26 erstattedes den af Fodfolkets Sergentskole. Med hærloven af 1920 oprettedes 3. Feltartilleriregiment i Århus (1. april 1923) af 3. Artilleriafdeling og den nydannede 7. Artilleriafdeling. Regimentsstaben fik til huse på Høegh Guldbergsgades kaserne fra 1927, hvor chefen flyttede ud i kommandoboligen. I 1932 flyttedes 3. Dragonregiment til Randers. Til gengæld udvidedes 3. Feltartilleriregiment med 8. Artilleriafdeling og 9. Artilleriafdeling, der blev ført over fra København. De hestetrukne afdelinger, 3. og 9. rykkede ind på Vester Allé, 8. Artilleriafdeling til Langelandsgade og 7. Artilleriafdeling på Høegh Guldbergsgades kaserne. Tilbage blev kun cyklist-eskadronen og et panservognskompagni af Jyske Dragonregiment, Langelandsgade. 3. og 9. Artilleriafdelings kontorer blev lejet ind oven over Kvindernes alkoholfrie Restaurant på Lille Torv. 7. Artilleriafdeling tilsvarende ved Harald Jensens Plads. Hestene til staben blev opstaldet i ridehallen og kun regimentsstaben sad tilbage som gidsel på Høegh Guldbergsgades kaserne. I november 1942 fik regimentet pludselig ordre til at ramme og flytte alt til Svendborg med undtagelse af visse materielbeholdninger , (håndvåben). I løbet af en uge var alt væk og kun kaptajn Frisenvang blev efterladt som forbindelsesofficer - med et svært hverv vedrørende mørkelægning. Jyske Trænregiment, der fik stab på Høegh Guldbergsgades kaserne, et kompagni på Vester Allé, med afdelinger liggende flere steder, flyttedes til Ålborg i 1961. Indkvartering 1880-1913 14., 20. og 28. Bataljon af 8. Regiment og Regimentstab, samt Jydske Brigades stab. 1909-1921 Fodfolkets underofficersskole 1922-1926 Fodfolkets sergentskole 1927-1932 ? 1932-1940 7. Artilleriafdeling, tung motoriseret artilleri 1940-1942 Eneste kaserne i Århus anvendt til dansk militær 1943-1945 Alle tre kaserner anvendt af tysk militær 1945-1951 ? 1951-1960 3. Trainafdeling samt Jydske Trainregiments stab 1954-1960 5. Trainafdeling 1961 Forlader Trainregimentet Århus og flytter til Hvorup kaserne i Ålborg. 1961-1978 Flere af lokaliteterne benyttes af Hjemmeværnet, Marinehjemmeværnet og Kvindeligt Marinekorps. 1978-1998 Hjemmeværnsdistrikt i administrationsbygningen. Da militæret ikke længere havde brug for kasernen på Høegh Guldbergsgade, blev det overvejet, om hovedbygningen skulle bevares med henblik på at indrette kollegieværelser. Omkostningerne ved en renovering blev dog skønnet for store, hvorfor man besluttede en nedrivning. Arealet skulle herefter overgå til universitetet. Rømning Efter rømningen af bygningen sidst i 1970'erne benyttede en gruppe BZ'ere sig dog af den gunstige situation til at besætte bygningen. Politikere og universitetets rektor frygtede, at situationen ville udvikle sig til et nyt Christiania. Om morgenen den 16. december 1981 stormede politiet derfor de besatte bygninger og anholdte de unge BZ'ere. Efterfølgende blev der givet grønt lys til nedrivningen, der løb af stabelen samme dag. Kun en af kasernebygningerne på Høegh-Guldbergsgade blev bevaret. Den blev i en lang årrække benyttet af Hjemmeværnsdistrikt Århus før den efterfølgende blev brugt af Statsbiblioteket til opbevaring af blade og aviser, senere kom den til at rumme en del af datalogistudiet.
Høegh Guldbergsgades kaserne. Foto fra omkring 1876
Fra hovedvagten på Høegh Guldbregsgades kaserne er der udsigt til administrationsbygningen. Senere bygningen hvor hjemmeværnsdistrikt Århus havde til huse.
Administrationsbygningen 2009
1896 vagten på Høegh Gulbergsgades kaserne
1899 Høegh Guldbergs Gades Kaserne rekrutter ved 28. Bataljon
1899 Hoegh Guldbergs Gades kaserne
I 1905 tog Høegh Guldbergsgades kaserne sig sådan ud.
Høegh Guldbergsgades kaserne fotograferet omkring 1905.
1915 Høegh Guldbergsgades kaserne.
1918 Høegh Guldbergs Gades Kaserne Internat under verdenskrigen 1914-18
Juni 1962 Høegh Guldbergs Gades Kaserne Garnisonstropper til parade, til venstre oberst Niels Lunn
18. april 1964 Høegh Guldbergs Gades Kaserne mindehøjtidelighed på Dybboldagen.
I slutningen af 1972 indrettedes et moderne auditorium i lokalet, hvor der tidligere var kostforplejning.
Mandskabbygningen på Høegh Guldbergsgades kaserne set fra stillepladsen. I september 1873 besluttedes det, at Krigsministeriet skulle svare en årlig husleje på 7.241 kr. til Århus Kommune for bygningerne i Høegh Guldbergsgade. Ørene blev nøje talt med, da Århus byråd den 22. april fik udarbejdet en opgørelse og beregning over "opførelsen af fodfolkskaserneetablissementet i Århus" . Den samlede opførelsesudgift for hele kasernen i Høegh Guldbergsgade blev regnet ud til at være 379.842,10 kr. 1981
To kæmpe
jernkugler monteret på 70 tons tunge kraner hamrede den 16.december 1981 ved
ni tiden om morgenen ind i nordgavlen på Høegh Guldbergs Gades Kaserne i
Århus. Knap to måneder senere, den 9. februar 1982 kl. 16.10, blev 35 kilo
sprængstof bragt til eksplosion i en anden af de større bygninger på
kasernegrunden. Bygningen blev på få sekunder forvandlet til murbrokker.Socialdemokratiske toppolitikere på Christiansborg og på Århus Rådhus kunne ånde lettet op. Frygten for »et nyt Christiania« midt mellem Universitetsparken og Århus Midtby var elimineret.
Arbejdet med nedbrydningen af den store kasernebygning varede
hele dagen 16. december. I projektørlys gjorde jernkuglen det af med de
sidste rester kort før midnat.
1992 fest i
Administrationsbygningen
|
|
|
|
|
||