- Vester Allés kaserne, Dragonkasernen
- Høegh Guldbregsgades kaserne, Infanterikasernen
- Langelandsgades kaserne, Artillerikasernen
Forhandlingerne resulterede i en overenskomst af 23. september 1873, hvor efter der til det garnisonerede fodfolk og rytteri skulle bygges to store kaserner foruden vagtbygning, hospitaler m.v.
I mellemtiden var 3. Artilleriafdeling kommet til byen, og så besluttedes det at opføre en artillerikaserne til denne afdeling på Brendstrupvej - nu Langelandsgade - øverst på bakken.
De øvrige kaserner kom til at ligge henholdsvis i Høegh Guldbergsgade og Vester Allé. Kasernerne blev opført i årene 1875 - 79 af arkitekt C. Lang.
De første bygningsarbejder blev dog udført for fodfolket, idet man i årene 1874 - 75 byggede depotbygning, bøssemagerbygning og vognskuret i Høegh Guldbergsgade.
I 1889 blev Artillerikasernen taget i brug. Opførelsen var forestået af arkitekt Müllers.
Se i øvrigt "Overenskomst" herom.
Om livet i garnisonsbyen efter de nye kaserner var taget i brug gives kun et par glimt: En side af en adressekalender viser f.eks. hvor meget de faste underofficerer prægede gaderne i nærheden af kasernen.
For 3. Artilleriafdeling spillede det en stor rolle at have skydeterræn i nærheden. Det lykkedes fra juli 1881 med arealer på Vejlby Fed. Skytset blev sat i batteri ved foden af bakken, hvor nu Rolighedsvej løber. Målene blev oprettet på det flade område ved Åkrogen med målobservatøren stående på højde dermed ved Strandvejen.
3. Artilleriafdeling er i besiddelse af et lille maleri af skydning med granatkardæsk i dette område. Skydningerne fandt sted til så sent som 1911. Fra 1884 søgte man skydeterræn forskellige steder på Djursland. Fuglsø på Mols var egnet til formålet og udrykningen hertil var den store årlige begivenhed, hvortil utallige historier er knyttet.
I tiden 24. marts 1905 - 15. marts 1906 var Prins Christian - senere Kong Christian den lo. - chef for 28. Bataljon. Formentlig var det i dette tidsrum bådene mellem by og kongefamilie blev knyttet, således at det resulterede i Marselisborg Slot.
Med hærloven 1909 skulle fodfolksgarnisonen flyttes, 28. Bataljon flyttede til Roskilde i januar 1913, 14. og 20. Bataljon til Slagelse i april samme år, mens 38. Bataljon forsvandt helt ud i "forstærkningen".
Med 1909-loven var til gengæld fodfolkets skole for faste underofficerer ved 6. - 10. Regiment oprettet og fik til huse på Høegh Guldbergsgades kaserne, hvor den 15. til omdannelsen 1921. I årene 1922 - 26 erstattedes den af Fodfolkets Sergentskole.
25. juni 1902
Høegh Guldbergs Gades Kaserne 28 Bataillon på marchtur i Marselisborg
SkovMed hærloven af 1920 oprettedes 3. Feltartilleriregiment i Århus (1. april 1923) af 3. Artilleriafdeling og den nydannede 7. Artilleriafdeling. Regimentsstaben fik til huse på Høegh Guldbergsgades kaserne fra 1927, hvor chefen flyttede ud i kommandoboligen.
I 1932 flyttedes 3. Dragonregiment til Randers. Til gengæld udvidedes 3. Feltartilleriregiment med 8. Artilleriafdeling og 9. Artilleriafdeling, der blev ført over fra København. De hestetrukne afdelinger, 3. og 9. rykkede ind på Vester Allé, 8. Artilleriafdeling til Langelandsgade og 7. Artilleriafdeling på Høegh Guldbergsgades kaserne. Tilbage blev kun cyklist-eskadronen og et panservognskompagni af Jyske Dragonregiment, Langelandsgade.
Luftværnsartilleriet blev i 1937 udvidet med en jysk afdeling, 14. Artilleriafdeling, som fik til huse på Langelandsgade - mens 8. Artilleriafdeling flyttede til Haderslev.
Under krigen.1940 - 45 kunne tyskerne ikke tolerere styrkerne i Århus. De beskedne batterier blev forlagt til Randers, mens kun depotbeholdninger og afdelingskontorer blev tilbage i byen.
De få arbejdssoldater, som skulle vedligeholde i depoter og magasiner, blev indkvarteret på Arbejdsanstalten - nabo til Vester Allé kaserne.
3. og 9. Artilleriafdelings kontorer blev lejet ind oven over Kvindernes alkoholfrie Restaurant på Lille Torv.
7. Artilleriafdeling tilsvarende ved Harald Jensens Plads.
Hestene til staben blev opstaldet i ridehallen og kun regimentsstaben sad tilbage som gidsel på Høegh Guldbergsgades kaserne. I november 1942 fik regimentet pludselig ordre til at ramme og flytte alt til Svendborg med undtagelse af visse materielbeholdninger , (håndvåben). I løbet af en uge var alt væk og kun kaptajn Frisenvang blev efterladt som forbindelsesofficer - med et svært hverv vedrørende mørkelægning.
Billedet vidner om at soldaterne blandede sig med
byens befolkning.
I 1945 flyttede alt igen til garnisonen, undtagen 14. Artilleriafdeling, der allerede i 1940 blev stationeret i Esbjerg
Med hærloven af 1951 oprettedes nye afdelinger ved 3. Feltartilleriregiment - 23. Artilleriafdeling og 33. Artilleriafdeling, der boede på Vester Allé.
Nye regimenter opstilledes i Århus .
8. Regiment nåede kun at få kontor på Vester Allé kaserne, før det blev flyttet til Ålborg.
Jyske Trænregiment, der fik stab på Høegh Guldbergsgades kaserne, et kompagni på Vester Allé, med afdelinger liggende flere steder, flyttedes til Ålborg i 1961.
Jyske Telegrafregiment blev oprettet på grundlag af 2. Telegrafuddannelsesbataljon, som 1, november 1949 blev indkvarteret på Langelandsgades kaserne . Regimentet forstærkedes 1951, men har aldrig kunnet have sine styrker i Århus.
3. Feltartilleriregiment - nu Nørrejyske Artilleriregiment flyttede - efter åringers forhandlinger - til Skive den 26. september 1969.
Lejemål
1951 var tiden atter løbet fra ordningen og man kunne igen begynde at leje sig ind hos civile, der havde fået for megen plads til eget behov.
I årene 1951 til lang op i tiden har der været lejet et meget stort antal bygninger til depoter for regimenterne.
Store gårdes lader til tunge artillerikøretøjer. Kostalde til mindre køretøjer og materieludrustning. Fabriksbygninger i landsbyområder til materiel der især kræver tør opbevaring o.s.v.
Vilkårene og mulighederne skyldes svingninger i handels og produktionslivet, egentlig som 100 år før. Der blev desuden bygget to virkelig militære mobiliseringsdepoter, som var indrettet til formålet,
I betragtning af den økonomiske udvikling kan det være interessant at se et par tal fra kasernebyggeriets begyndelse.
I september 1873 besluttedes det, at Krigsministeriet skulle svare en årlig husleje på 7.241 kr. til Århus Kommune for bygningerne i Høegh Guldbergsgade.
På det tidspunkt bestod "Fodfolkskasernen", som den kaldtes, af en mandskabsbygning, administrationsbygning, staldbygning, marketenderi, sadelmagerværksted, bøssemagerbygning, underofficersbygning og depoter. I administrationsbygningen var der foruden tre bataljonschefers brænderum i kælderen, officerssamlingsstue, regimentskontor, officersmesse og kontor for regimentsintendanten, indrettet aftrædelsesværelser for regiments- og bataljonschefer. Ordonnansen havde desuden et værelse, ligesom der var specielle regimentskontorer, kontor for kasernekommandanten og brevduestation på loftet med tilhørende kontor.
Mens der blev svaret en årlig leje til Århus Kommune på 29 kr. for. en bataljonschefs brænderum, var lejen for hele officerssamlingsstuen kun 38 kr. Dyrest sad regimentsintendanten dog til leje med en årlig udgift på 109 kr. for to kontorer.
I 1887 var lejemålet overgået til Indenrigsministeriet. På det tidspunkt betaltes 33 kr. i leje for en officersarrest.
Ørene blev nøje talt med, da Århus byråd den 22. april fik udarbejdet en opgørelse og beregning over "opførelsen af fodfolkskaserneetablissementet i Århus" . Den samlede opførelsesudgift for hele kasernen i Høegh Guldbergsgade blev regnet ud til at være 379.842,10 kr.
1910 Hjørnet af Vesterbro Torv og
Langelandsgade Til venstre Aarhus Traelasthandel Til højre Langballes
Teglværk
Tilbage
Kilde, henvisninger & Litteraturliste