De "gamle" kaserner

Mindegades kaserne
Grarups kaserne
Bauditz kaserne
Sukkerhuset i Brammersgade
Nisteds kaserne
Ridehuset
Sygehuset i garnisonen

Allerede i 1823 lykkedes det at få etableret en kaserneordning.

Oplysninger om kaserne

Jens Frederik Berg mødte 1862 som rekrut ved 3. Dragonregiment i Århus og er kilde til oplysningerne om, at sengene var dobbelte og således beregnet til to mand.
Ligeledes er det fortalt, at staldtjeneste, pudsning o.s.v. var i civilt tøj, som blev slidt til pjalter i skoletiden, der var ca. et halvt år.

Efter 5 - 6 ugers forløb blev der givet udgangstilladelse søndag eftermiddag.

Hen på foråret var der rideøvelser på Skejby mark og brug af sablen til hest.

I juni sluttede rekruttiden, og skolen blev opstillet i fire dele. Ritmestrene trak så lod om, hvilken del de skulle have.

Af beretningen ses, at dragonerne efter rekrutskolen blev indkvarteret ude i byen, 2 - 4 mand, alt efter hvad pladsen tillod.

I "Krøniker fra garnisonsbyen" af Sophus Bauditz beskrives rekrutskolen i 1862 pudsigt nok også som liggende i en smal, afsides gade for ikke at se hverken anseelig eller militær ud; en gammel bindingsværksbygning.

Åbnede man porten, blev indtrykket straks noget andet. Man fik øje på den lyseblå portvagt, og længere ned i gåden de store vandtrug. Til venstre lå den lange lave staldbygning, til højre en to-etages sidefløj, hvis nederste del optoges af fægtesalen, brandstuen og marketenderiet, mens belægningsstuerne var ovenpå.

Den fjerde side af gåden afsluttedes langt borte af et plankeværk med spidse pigge og gennem en port kom man herfra ud til ridebanen, som gik lige ned til fjorden, og her lå også det skumle ridehus, hvis tjærede bræddevægge gav det udseende af et simpelt vareskur. Det omtalte ridehus blev senere flyttet til Vester Allés kaserne.

Ridderstræde - lige overfor Hotel Atlantic - har navn fra denne tid, og var hovedadgangsvej til kasernen til hest.

Indkvartering:

Kasernerne kunne ikke tage hele garnisonen. Derfor fandt indkvartering også sted rundt om i byen og på større gårde. Følgende annonce var indrykket i Aarhus Stiftstidende 23. maj 1866:

Kvarterer søges til 160 menige
infanterister og
19 menige dragoner
Det bemærkes, at der kun forlanges
kammerkvarterer uden lys og varme.
Henvendelse til billettøren (navn)
der kan give yderligere oplysninger.

Vedlagte "Conditioner" om indkvartering af fodfolket i 1872 oplyser :

at Grarups kaserne i Mejlgade,
Fru Mallings kaserne i Dynkarken,
Hansen og Freislebens kaserne i Vesterport

mest har været anvendt til fodfolk. Dog skal bemærkes, at folketællingslisterne i 1860 viser, at der var indkvarteret 10 dragoner i sidstnævnte kaserne på dette tidspunkt.
Det ser ud som om kasernen har haft forbindelse med gården hvor der var frøhandel i Vestergade, og her har sikket også været dragoner.

Man skal huske, at befolkningstallet i Århus i slutningen af 1840-erne var ca. 8.000. I 1860 var tallet ca. 11.000 og i 1880 ca. 25.000, hvilket måske forklarer noget om de ret vanskelige indkvarteringsmuligheder.

Omkring 1866 gik byen mod syd kun ca. langs jernbanen.

De militære arealer ved den gamle sømfabrik.

Garnisonens sjælepleje:

I 1827 blev der truffet bestemmelse om, hvilken af byens to sognekirker de militære skulle tilhøre. Domkirken fik tildelt staben og 1. og 2. eskadron, mens Frue Kirke fik 3. og 4. eskadron.