Forholdene vedrørende en række af "kasernerne", som de forelå ved en besigtigelse i 1873 førte til, at man i begyndelsen af 7o'erne optog forhandling mellem byen og indenrigsministeriet, som havde erklæret sig meget utilfreds med forholdene for militæret i Århus.
Forhandlingerne resulterede i en overenskomst af 23. september 1873, hvor efter der til det garnisonerede fodfolk og rytteri skulle bygges to store kaserner foruden vagtbygning, hospitaler m.v.
I mellemtiden var 3. Artilleriafdeling kommet til byen, og så besluttedes det at opføre en artillerikaserne til denne afdeling på Brendstrupvej - nu Langelandsgade - øverst på bakken. I 1932 flyttedes 3. Dragonregiment til Randers. Til gengæld udvidedes 3. Feltartilleriregiment med 8. Artilleriafdeling og 9. Artilleriafdeling, der blev ført over fra København. De hestetrukne afdelinger, 3. og 9. rykkede ind på Vester Allé, 8. Artilleriafdeling til Langelandsgade og 7. Artilleriafdeling på Høegh Guldbergsgades kaserne. Tilbage blev kun cyklist-eskadronen og et panservognskompagni af Jyske Dragonregiment, Langelandsgade.
Luftværnsartilleriet blev i 1937 udvidet med en jysk afdeling, 14. Artilleriafdeling, som fik til huse på Langelandsgade - mens 8. Artilleriafdeling flyttede til Haderslev. Jyske Telegrafregiment blev oprettet på grundlag af 2. Telegrafuddannelsesbataljon, som 1, november 1949 blev indkvarteret på Langelandsgades kaserne . Regimentet forstærkedes 1951, men har aldrig kunnet have sine styrker i Århus.
3. Feltartilleriregiment - nu Nørrejyske Artilleriregiment flyttede - efter åringers forhandlinger - til Skive den 26. september 1969.
Artillerikasernen set fra Galgebakken 1905.
1905 Langelandsgades Kaserne konstabelrekrutter af 3.
artilleriafdeling
1909 Langelandsgadeskaserne
1909 Langelandsgadeskaserne.
1909 Langelandsgadeskaserne.
1920 Langelandsgades kaserne.
Et batteris Trainkonstabler 1920 nedfor sygestalden.
Artillerikasernen 1920
31. oktober 1944 blev Langelandsgades kaserne ramt under
et bombeangreb mod Århus Universitet.
Som det ses blev stenbygningen stærkt beskadiget.
18. oktober 1950 Oberst FL Hvalkof tager afsked med en
artilleriafdeling.
April 1951 Oberstløjtnant Kjartan Petersen overrækker
menig Vagn Jensen fra Skjern en præmie for skydning
7. april 1955 Helikopteropvisning.
1. december 1960 Langelandsgades Kaserne inspektion ved
hærchefen, generalløjtnant Valdemar Jacobsen
1. fevruar1961 Langelandsgades Kaserne modtagelse af
oberst Frode Worm-Leonhard som chef for Jyske Telegrafregiment.
Oktober1962 Langelandsgades Kaserne telegraftroppernes
radioskole.
29. august 1964 Jyske Telegrafregiment bajonetfægtning på
Riisvangens Stadion.
2. juli 1969 Indkaldelse til Jyske Telegrafregiment.
2. juli 1969 Indkaldelse til Jyske Telegrafregiment.
1973 Kun porten er ændret i kasernes ydre, når man ser på facaden mod
Langelandsgade.
Langelandsgades kaserne 1973
Langelandsgades kaserne set fra luften.
Stenbygningen 1973
I de sidste år blev det gamle ridehus brugt som garage for
rekrutsstyrkens vogne.
Hovedvagten 1920
Hovedvagten 1973
Langelandsgades Kaserne, bygget 1888 Hjemsted for artillleriet fra denne
tid.
Fra 1949 er det Jyske Telegrafregiment, der er indkvarterer her.
Begge er nu udflyttet og kasernen er overtaget af Aarhus Universitet
i 1995.
Sven-Erik Bolt Magnussen skrev en kommentar:
"Jeg lukkede kasernen som den sidste tjenstgørende soldat på stedet, den 25. marts 1994, efter at Hærens Operative Kommando var udflyttet til Karup den 1. august 1993. HOK Bruger Service Center, hvor jeg arbejdede blev efterladt indtil 25. marts 1994, vagten var blevet nedlagt med udgangen af 1993 og Århus Universitet påbegyndte indflytningen i slutningen af februar måned 1994 (mener det var matematisk institut!!)."
Langelandsgades kaserne 2009
Tilbage
Kilde, henvisninger & Litteraturliste