Århus er en af landets ældste kendte byer. Den spillede en stor rolle i den ældre historiske tid , blandt andet som møntsted og fordi den havde gode havnemuligheder.
Byen var anlagt på den nordlige bred af åens udløb og var omgivet af volde. Alligevel kender man intet til en vikingegarnison i tilknytning hertil.
Århus blev bispestad k 948. Bispedømmet har rådet over sine krigere, men om disse har været garnisonerede i Århus, eller for eksempel på bispeborgen Østrup ved Randers fjord, vides ikke. Sandsynligt er det dog, at en del har boet ved Domkirken, Kannikegården og Bispegåden lå henholdsvis på nord- og sydsiden af kirken.
Om en af bisperne, Svend, vides med sikkerhed, at han har været "krigsherre" sammen med den ligesindede bisp Jacob Split i Ribe i et felttog med Grev Geert og den endnu umyndige Hertug Valdemar af Slesvig (Kong Valdemar IV).
Ved angreb på Gottorp i 1328-29, medens den retmæssige konge, Kristoffer II, var fordrevet.
På det tidspunkt var den af den gamle byvold angivne ramme sprængt af byens udvidelser.
Man skal helt op til Christian den 4 's tid før der atter haves kendskab til befæstning som beskyttelse af havnes stedet.
Af egentlige befæstningsværker ses kun at have eksisteret den såkaldte "Wallensteins skanse", der var et rigtigt fæstningsværk med volde og grave. Navnet "Skansen" eller "Skansepalæet" er bevaret fra denne tid på en bygning som er beliggende på Starndvejen,
Uden at Wallenstein har haft personlig lod eller del i Skansen, stammer den dog fra hans tid , idet den blev anlagt under de kejserlige troppers besættelse af Jylland 1627-29. Om den er bygget af danske eller fjenden vides ikke, men alt taler for, at et værk på dette sted er dansk.
Anlagt, og det ses yderligere af lensregnskaberne, at der i 1629 er foretaget reparationer.
Wallensteins skanse fotograferet omkring 1900
Strandvejen set mod nord fra Wallensteins
skanse omkring 1900.
I højre side af billedet ses ridehuset ved
stranden som dragonerne forlod i 1879. Heri holdtes valg til Århus
første folkevalgte byråd.I 1644 holdtes den besat af de svenske okkupationstropper, som også havde skibe liggende i havnen.
den 17. august 1644 gik en del Århus borgere løs på skansen og tog den.
Inder krigen 1658-59 har vistnok både svenskere og de polske hjælpetropper holdt skansen besat.
På kortet over Århus ca. 1670 kaldes den "Skansebakken", som den under den kejserlige krig var opkaldt.
Den endte som grusgrav. I 1875 kostede et læs sand fra skansen 25 øre kontant.
Garnisonering indtil ca. 1820
Før den stående hærs tid - før enevældens indførelse - havde Kongen i fredelige perioder kun et lille antal soldater under våben.
De første, mindre styrker i Århus, man har kendskab til, er i 1559, hvor man havde 50 knægte af Jens Kaas's fænike liggende i byen. I 1568 fik byen 25 bøsseskytter, d.v.s. artillerister med pligt til at underholde dem med herberg og nødtørftig mad og øl, hvilket vil sige to måltider om dagen og "seks potter øl i det højeste" til hver mand.
Kongen var klar over, at denne indkvartering ikke var velset af borgerne, og det benyttede ham sig undertiden af når der skulle presses kontanter ud af byen.
I 1568 udbad Kongen sig 200 daler af Århus by som andel i betalingen til udenlandske krigsfolk, som Kongen ikke havde penge til at afmønstre.
Det blev også skik, at de mere velhavende borgere befriede sig for indkvartering ved at betale en sum og så selv lade soldaterne sørge for kvarter.
I 1611 virkede indkvarteringen som en direkte skat, idet Kongen påtog sig at underholde de byen tildelte soldater for 7 Sk. danske pr. dag. Året efter blev denne skat på 305 Rdl., og i 1620 var den steget til 379 Rdl.
I 1656 var afløsningsbeløbet 700 Rdl.
Efter 1660 skete en ændring i landets militærpolitik. De under Svenskekrigene oprettede, udskrevne regimenter ophævedes og de hvervede formindskedes.
I 1664 kom Ditlev Rantzau til Århus med et kompagni til hest, og da styrken året efter forøgedes med endnu et kompagni, protesterede borgerskabet , og det sidst - ankomne kompagni blev trukket tilbage.
Hyggelige forhold skabte garnisonen ikke i den lille by.
Der blev meldt om megen drukkenskab og mange forbrydelser.
Men de usle kår, der blev budt såvel menige som lavere officerer at leve under, forklarer og til dels undskylder disse forhold, foruden at borgerskabet jo selv langt fra var engle.
Før 1683 var det overladt magistraten at ordne indkvarteringen, hvilket havde til følge, at byrden endnu mere end senere væltedes over på byens fattige, hos hvem soldaterne sammenstuvedes under ubeskrivelige forhold.
I 1683 blev der imidlertid udstedt forordning om mere rationel og retfærdig fordeling af indkvarteringsbyrden,
herefter blev fordelt efter, hvad vi nu benævner formue og lejlighed. Den syvende august 1683 gav en forordning regler for "standkvarter" i købstæderne. Den indkvarterede kunne herefter fordre husly, nødtørftig lys, ild og seng .
Forholdene blev således forbedret for soldaterne, men der foregik stadig en sammenstuvning i kældre, udhuse og i loftsrum.
I 1683 blev der også truffet bestemmelse om, hvad militæret kunne fordre af byen med hensyn til vagtbygninger, stalde, vognpark m.v.
I rådhuset på Store Torv indrettedes en hovedvagt. På torvet var tidligere opført en interimistisk "Corps-de garde", men da ordet var for svært, sagde man Kordegarde.
Til opførelsen i 1640 medgik 18 tylter "savdieler" og seks træer til stolper.
I 1675 byggedes to kordegarder. Den ene lå ved Mindebroen og var indrettet til 14 ryttere og heste. Den anden opførtes i en skanse - hvor omtrent Midtkraft ligger i dag til værn mod angreb fra søsiden. I selve skansen opførtes et militært vagthus. Det sidste blev nedbrudt to år senere og materialet anvendt til en vagtbygning på Store
Torvet var garnisonens samlingspunkt. Ved hovedvagt en anbragtes bragtes træhest, pæl og andre strafferedskaber.
Indkvarteringsbestemmelserne blev gentaget og indskærpet gang på gang i de kommende år, men med efterlevelsen var det kun småt. I 1728 havde garnisonen fire kompagnier med tilsammen 244 mand, som beslaglagde i alt 166 kvarterer.
Dertil kom 64 soldaterkoner og 66 soldaterbørn.
Der var meget besvær med alle disse mennesker. En økonomisk lettelse for Århus og andre byer med garnison var dog den såkaldte indkvarterings-hjælpeskat, som de byer, der var fritaget for garnison, skulle yde garnisonsbyerne.
Om end antallet af soldater jævnligt skiftede, var Århus nu efter den nordiske krig blevet fast garnisonsby.Det var kompagnier af Slesvigske Kyrasserer, der havde kvarter i Århus indtil 1758.
Efter en forordning fra 1744 var maksimumantallet af koner ved et kompagni 15 og soldaterne skulle indhente speciel tilladelse - den såkaldte friseddel - til at holde bryllup. Overtrædelse af denne bestemmelse fandt dog sted. I 1767 havde Århus kun to eskadroner af Slesvigske Dragonregiment.
I 1788 blev et forbedret og meget udvidet reglement udarbejdet så enhver købstad der havde indkvartering kunne vide, hvad den skulle bidrage med og ligeledes hvad en kvartervært skulle yde.
Som en slags forløber for senere kaserner blev der rundt om i byens gårde bygget rytterbarakker.
I 1785 fik Århus sin første faste indkvartering af infanteri. Byen fik sit eget regiment med navnet "Aarhuiske Regiment til fods" . Regimentets chef var oberstløjtnant A. Harbau. Fra 1790 blev regimentets navn ændret til 1. Jyske Regiment.
Århus bys første regiment Aarhuiske Regiment til Fods.
Soldaterne så således ud i 1789.
I de urolige krigsår i begyndelsen af det 19.århundrede var regimentet ofte udkommanderet og Århus fik indkvartering af andre hærafdelinger.
Kejser Napoleon sendte i 1808 en afdeling infanteri til Århus, som i maj afløstes af et spansk rytterregiment "El Rey".
I den såkaldte "Polakhave", (hvor omtrent rutebilstationen nu ligger) opførtes en barak til de spanske heste.
Området menes at have fået sit navn, fordi polske hjælpetropper i 1659 blandt andet opholdt sig der. Der blev ligeledes bygget vagthus og skanseanlæggene blev udvidet med et batteri ved Mejlgades port.
Tilsyneladende har der været fire skanseanlæg. I 1814 afvikledes en auktion over en del materiel fra "Søbatterierne".
Man begyndte på det såkaldte "Store Mindebatteri", så "Tang-batteriet", "St. Ols batteri" og endte på batteriet uden for Mejlgades port. Gadenavnet "Spanien" er et minde om den tid.
Anden nyårsdag 1819 holdt Prins Frederik Ferdinands Lette Dragoner et indtog i byen med den prinselige chef i spidsen.
Regimentet kom direkte fra Nordfrankrig, hvor det havde gjort et særdeles godt indtryk.
I tre år hade regimentet deltaget i besættelsen af Nordfrankrig og i Århus gik man nu i gang med at skaffe de nødvendige kvarterer m.v.
Den 11. januar 1819 blev der truffet overenskomst med gæstgiver Fulling om leje af huset "Elba", som lå uden for Mindeport. "Elban" anvendtes derefter til munderingsdepot og forelæsningslokale. Huset blev navngivet i Napoleonstiden, måske fordi det lå lige så øde og ensomt som Napoleons forvisningsø.
Samme sommer bevilgedes regimentet et slags lån af staten på 500 Rdl. sølv til et RIDEHUS. Det opførtes af agent Meulengracht & Søn uden for Mindet ved byskellet, mellem Jægergåden og stranden. (Jægergåden lå omtrent hvor nu Marselisborg Allé støder ud i Jægergårdsgade). Se billedet forrige side.
Byen stillede grund til rådighed. Huset blev 60 alen langt, 20 alen bredt og seks alen højt under bjælkerne. Det var færdigt i 1822 og eksisterer endnu som byens ældste milittærte hus.
31. maj 1849 Rytterkampen ved Århus
Efter maleri af Jørgen Sonne i Århus KunstmuseumDragonerne benyttede ridehuset indtil 3. artilleriafdeling kom til byen i 1879. Artilleriafdelingen overtog huset og den øde og vindblæste plads ved skansen som dragonerne havde beklaget sig så meget over.
Omring 1890 flyttedes huset tilbage til dragonerne på Vester Allé kaserne, men 3. artilleriafdeling overtog det igen ved indflytning på denne kaserne i 1932.
At Århus garnison foruden sin egen indkvartering, også har været brugt som "midlertidig" indkvartering for passerende enheder ses af omstående indkvarteringsliste fra 1810. Bl.a. fremgår det, at gæstgiver Fulling foruden at udleje huset "Elba" også har været kvartervært for officerer.
Yderst til højre og nærmest ses det senere omtalte ridehus. Bemærk kaserne
som dækker vægenes støttestolper
Denne liste er et eksempel på, hvordan de faste officerer i garnisonen var indkvarteret hos byens borgere.
Århus
garnison råder over følgende bygninger, pladser m.v. pr. oktober 1972:| Vestre Landsdelskommando: | Marselis Tværvej 4 |
| Thorskovanlæget: | Oddervej |
| Generalens bolig: | Marselis Boulevard 9 |
| Stabschefens bolig: | Birketinget 8 |
| Kommandointendantens bolig: | Hellerupvej 7 |
| Søværnets operative Kommando: | Europaplads 2 |
| Marinekasernen: | Kystværnsvej |
| Kontreadmiralens bolig: | Strandvejen 92 |
| Frederikshøjbunkeren m.v. | |
| Langelandsgades kaserne: | |
| Oberstens bolig: | Vinkelvej 10, Risskov |
| Lejebolig: | H.V. Kålundsvej 9 Århus |
| Høegh Guldbergsgades kaserne. | |
| Skydebanerne ved | Vester Enggård |
| Militært øvelsesområde ved | Vester Enggård og Skejby mark. |
| Magasiner på | Vester Enggård. |
| Depot i | Skovby og Hinnerup. |
| Krudthus i | Thorskoven. |
Maj 1945 Tyskernes afmarch Horsensvej syd for Århus.
Tilbage
Kilde, henvisninger & Litteraturliste